Stor interesse for kollektiv-biler

17 procent af alle indehavere af et kørekort - det er hver sjette - overvejer at blive delebilist. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Center for Mobilitet og Miljø i Odense.

Af Jesper Vind Jensen jvj@sondagsavisen.dk

Ganske mange danskere overvejer at køre rundt i biler, som de kollektivt ejer med en masse andre bilister.
17 procent af alle indehavere af et kørekort - det er hver sjette - overvejer nemlig at blive delebilist. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Center for Mobilitet og Miljø i Odense.
Blandt dem, der føler sig tiltrukket af en fremtidig tilværelse som delebilist, er der - naturligt nok - mange som ikke ejer en bil i forvejen. 39 procent af ikke-bilejerne er interesserede i bildeling.
Men også blandt bilejerne er der en betydelig interesse for bildeling. 12 procent af alle bilejere overvejer at skifte status fra privatbilist til delebilist, viser undersøgelsen, som bl.a. bygger på 800 interviews, og er støttet af Miljøstyrelsen og Transportrådet.

Bildeling er en ordning, hvor flere personer deler adgangen til en eller flere biler. I stedet for at eje en bil, 'lejer' man en bil, men på væsentligt andre betingelser end hos et udlejningsfirma. Som medlem af en bildeling-klub har man adgang til delebilerne og betaler i forhold til sit forbrug.
Bildeling blev introduceret i Danmark i december 1997, og i dag tæller ordningen knap 60 biler og 1000 medlemmer, fordelt på en række bildeling-klubber i større danske byer.
»Hvis man lavede en informationskampagne, så de mange danskere, der er interesserede i bildeling, fik øjnene op for den økonomiske gevinst, så tror jeg, at mange flere ville melde sig ind i bildeling-klub,« vurderer projektleder Morten Retting fra Center for Mobilitet og Miljø.
I udlandet er bildeling mere udbredt. Der er omkring 200 aktive bildeling-klubber i 550 byer i Schweiz, Tyskland, Østrig, Holland, Sverige, Norge, England, Frankrig og Italien. Tilsammen har disse klubber over 130.000 medlemmer.

Undersøgelsen fra Center for Mobilitet og Miljø dokumenterer, at delebilister, der tidligere havde egen bil, nu kører væsentligt mindre bil. Dermed mindsker de udstødningen af forurenende bilgasser.
Til gengæld forøger de tidligere ikke-bilejere deres kørselsforbrug, når de bliver delebilister. Men totalt set reduceres det samlede kørselsforbrug i forhold tidligere, viser undersøgelsen.
Miljøet skånes desuden ved, at delebilister kører i nyere og mindre biler med en bedre benzinøkonomi.
I gennemsnit erstatter en delebil 5,4 biler private biler. Konsekvensen af bildeling er dermed en også en reduceret bilpark, fastslår den ny undersøgelse fra Center for Mobilitet og Miljø.

En stor forskel på bildeling og privat bilejerskab er omkostningsstrukturen. Mens en privatbil har høje faste omkostninger og lave variable omkostninger, er det stik modsat for en delebil, hvor de faste omkostninger er lave og de variable omkostninger høje.
For den enkelte bruger bevirker den 'omvendte' omkostningsstruktur i bildeling, at der ved et lavt årligt kørselsforbrug er betydelige besparelser i forhold til at have egen bil. Disse besparelser bliver mindre i takt med højere kørselsforbrug indtil et 'break-even' -punkt, hvorefter bildeling vil være en dyrere løsning end egen bil.
Undersøgelsen viser, at 'break-even'-punktet kan sættes til ca. 15.000 km om året, hvis man sammenligner identiske nye biler. Sammenligner man med en 5-6 år gammel bil er 'break-even'-punktet ca. 10.000 km pr. år.

[ Tilbage ]